ROSKILDE HÅNDBOLD  

 

 

 
NYT FRA ROSKILDE HÅNDBOLD


 

 

   


Indsat: 14-02-2018

U18 Herre ledere for 2018/2019-sæsonen

Så er ledergruppen ved at falde på plads for U18 Herrer for den kommende sæson. Det er igen i år tale om kendte ansigter i klubben:

Cheftræner: Kenneth Olsen
Hold 2-træner: Henrik Hansen
Holderleder: Jette Viby

Mens Henrik og Jette allerede er en del af leder-setup’et på U18 Herre, er Kenneth nyt ansigt blandt ungdomstrænerne i Roskilde Håndbold. Alligevel er det en intern ansættelse, da Kenneth i dag spiller på 2. div Herrer, hvor hans medspillere nyder godt af hans store overblik og spillererfaring på højt niveau. Yderligere har Kenneth trænererfaring fra HØJ Håndbold, hvor han førte deres U18 herrer til DM i sidste sæson.
Læs mere her


Indsat: 10-02-2018

Ruth Nelausen er sovet stille ind

Efter lang tids sygdom er en af Roskilde Håndbolds faste støtter, Ruth Nelausen, sovet ind i forgårs, torsdag, d. 8/2 på Holbæk Sygehus. Ruth har været med gennem adskillige år. Først i RH 33, dernæst i Roar og endelig i Roskilde Håndbold, hvor hun så sent som i efteråret sad ved billetsalget ved divisionskampene. Hun har selv været aktiv håndboldspiller, men ikke mindst ydet en kæmpe frivillig indsats, både som holdleder på divisionshold, stået i køkkenet ved adskillige klubhusarrangementer, klaret tusindvis af tøjvaske for divisionsholdene og mange, mange andre frivillige opgaver. Ruth vil i sandhed blive savnet.
Æret være Ruths minde.
Begravelsen finder sted fredag, d. 16/2 kl. 11.00 i Sct. Jørgensbjerg Kirke.

(12. september 1971: Nr. 2 ved sjællandsmesterskaberne, hvor RH 33’s Old girls tabte 3-4 til Gentofte Vangede. Det er Ruth med mørkt hår, som stikker hovedet frem fra bageste række.)



Indsat: 27-01-2018

Roskilde Håndbold On Tour 2018

I Roskilde Håndbold er en af påskens store traditioner ungdomsafdelingens tur til Rødspætte Cup i Frederikshavn, hvor vi har deltaget i mange år og også gør i 2018.
Rødspætte Cup 2018 er den 43. udgave i det, der er blevet et af DK’s største internationale indendørs ungdomsstævner og som i 2017 havde deltagelse af  320 hold fra Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Ungarn og Danmark. I 2016 blev Arena Nord udvidet yderlige to baner, således at der nu er hele seks håndboldbaner under samme tag.
Læs mere her


Indsat: 09-01-2018

U10 DRENGE POKALMESTRE!

Roskilde Håndbold har bare de sejeste U10 Drenge! I lørdags blev de pokalmestre med en FLOT sejr på 17-15 over FIF.
De her drenge er så rå at selv landsholdsspiller Kristina Mulle Kristiansen måtte snige sig med på billedet!

Indsat: 09-01-2018

Støt Roskilde Håndbold, hver gang du tanker

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Roskilde Håndbold, hver gang du tanker.

Du støtter vores klub med 6 øre for hver liter, du tanker med OK Benzinkortet – uanset hvor du tanker i Danmark. Første gang du har tanket 500 liter, får klubben desuden en ekstra bonus på 250 kr. Det koster dig ikke ekstra at støtte – OK betaler hele beløbet.
Læs mere her


Indsat: 05-01-2018

Køb dine flybilletter og ferierejser hos WWT.dk, så støtter du Roskilde Håndbold

Hos William World Tours kan du købe billetter til hele verden til attraktive priser.
Samtidig støtter du Roskilde Håndbold.

Læs mere her


Indsat: 31-12-2017

JULETUR med 4 FINALEHOLD - 3 GULD og 1 sølv

Det blev til hele 4 finaler og en masse flotte placeringer til årets Midtjysk Julecup! U 18 drenge og U 10 drenge 1 VANDT suverænt deres A- finaler, mens U 14 drenge 2 vandt en flot B-finale. Sidste hold i finalen var U 10 drenge 2, som fik sølvmedaljer..
Læs mere her...


Indsat: 24-12-2017

GLÆDELIG JUL

Glædelig jul til ALLE medlemmer, trænere og ledere og samarbejdspartnere i Roskilde Håndbold.

Alle medlemmer ønskes hermed en rigtig glædelig jul med masser af hygge oven på et forrygende sportsligt godt efterår, og inden over 200 ungdomsspillere tager til Midtjysk Julecup 2017 mellem jul og nytår !

På Roskilde Håndbolds vegne

Lisbeth Klarskov


Indsat: 08-12-2017

BABY- og MULTI-håndbold på lørdag d. 9/12

På lørdag, d. 9/12 er der mulighed for de allermindste fra 1 - 3½ år, samt børn med et udviklingshandicap til at komme i hallen og julehygge med masser af leg med verdens allerbedste legetøj BOLDEN - OG meget andet leg, bl.a. en redskabsbane. For på lørdag er der BABY- og MULTIhåndbold i Roskilde hal B.
Så kom endelig til masser af decembersjov og leg med bold og redskaber.
MULTIhåndbold   kl. 9.30 - 10.25 i Roskilde hal B
BABYhåndbold    kl. 10.30 - 11.30 i Roskilde hal B

I møder bare op til 1 times hygge med bold, hop, kast, skud, leg på redskaber m.m.


Indsat: 29-11-2017

U 10 drengene i POKALFINALEN

Efter en meget spændende SEMIFINALE trak Roskildes U 10 drenge fra til sidst og vandt semifinalen over ærkerivalerne fra dygtige Brøndby.
Roskildes drenge måtte virkelig finde alt det bedste frem, al mulig forrygende fight, gejst og vilje, samt FLOT presspil og fantastisk forsvarsspil frem for at vinde i dag.
Det blev også udslagsgivende, at Roskilde har et meget bredt mandskab med mange målscorere og ikke mindst en fremragende målmand.


Indsat: 29-11-2017

MINISTÆVNE i Roskilde Hallerne

MINI-erne fra 4 - 8 år INDTOG hal B i weekenden.
Der blev skudt, afleveret, driblet, jublet, hoppet, ja, der var en helt fantastisk atmosfære i Roskilde hal B, hvor der var kampe for de 4 - 8-årige. Hele 9 hold deltog Roskilde med - og de spillede bare formidabel håndbold!
Alle havde en supergod oplevelse - og ALLE fik en medalje med hjem, det var bare en forrygende dejlig dag med fremtidens talenter!


Indsat: 14-11-2017

Pressemeddelelse fra Roskilde Håndbold

Roskilde Håndbold har i dag foretaget ændringer i trænerteamet for 1. division damer, idet Dan Hansen og Anders Krogh er stoppet som trænere pr. dags dato.
Roskilde Håndbold takker Dan og Anders for et stort arbejde og ønsker begge held og lykke fremover.
Til at overtage trænerposten for 1. division damer er Roskilde Håndbold meget glade for, at det er lykkedes at få et dygtigt trænerteam til at træne 1. division damer resten af sæsonen. Således bliver det kendte navne som Thomas Brønd og Anders Knudsen, der nu skal sikre udnyttelsen af det fine potentiale i 1. division dametruppen. Begge træner  ungdomshold i klubben på nuværende tidspunkt og har tidligere trænet 1. division, ligesom Thomas også har trænet ligadamer i Roskilde, så de ved, hvad det kræver at træne damer på det niveau.
Roskilde Håndbold glæder sig til at følge dametruppen og de nye trænere resten af sæsonen.

På Roskilde Håndbolds vegne
Lisbeth Klarskov


Indsat: 10-11-2017

Roskilde Håndbold får fornem pris

Stor tillykke til Roskilde Håndbold med prisen som Åben skole forening 2017!
En herlig anerkendelse for det kæmpestore skolesamarbejde, som Roskilde Håndbold gennem 30 år har prioriteret højt, og som er blevet intensiveret de seneste 10-15 år, hvor vi både præsenterer håndbold i skolen på alle alderstrin - OG ikke mindst får BOLDEN HELT IND I UNDERVISNINGEN, ligesom vi skaber udvikling og udfordringer for alle. Prisen blev uddelt på Fjordskolen, hvor Roskilde Håndbold igen lavede forløb med børn med udviklingshandicaps!
Læs mere her (hentet fra Roskilde Kultur og Idrætsudvalgs Facebookside)

Indsat: 13-10-2017

Lagersalg hos Intersport i Herfølge

Intersport i Herfølge holder kæmpe lagersalg, som starter torsdag den 19. oktober kl. 16.00.
Læs mere her

Indsat: 25-09-2017

JULETUR til Ikast

Efteråret er over os, og det betyder, at vi begynder at se frem imod årets JULETUR. Roskilde Håndbold er glade for igen at kunne invitere alle ungdomsspillere med på Juletur 2017. Turen går i år til Midtjysk Julecup i Ikast, hvor Ikast/Bording KFUM for 45. gang arrangerer Midtjysk Julecup.
Læs mere her

Indsat: 18-09-2017

U 12 og U 14 piger og drenge til LalandiaCup

SUPERFLOTTE resultater, mega hygge, ja, en dejlig tur!

Roskilde havde 3 hold i finalerne, nemlig U 14 pige A, U 14 drenge A og B med 2 FLOTTE SEJRE. SÅDAN!

Læs mere her


Indsat: 11-09-2017

Roskilde Håndbold-spillere udtaget til DHF’s talenttræning

Roskilde Håndbold har hele 5 spillere med, når Dansk Håndboldforbund afholder talenttræning for årgang 1999 og 2000 i Sakskøbing fra d. 22. - 24. september, nemlig:
Anton Bramming
Jesper Norup
Lucas Hedegaard
Sebastian Minor Hansen
Oskar Rasmussen

Vi ønsker drengene STORT TIL LYKKE og glæder os til at følge dem videre frem.

 


Indsat: 07-09-2017

Generalforsamling i Roskilde Håndbold

Hermed indkaldelse til GF i Roskilde Håndbold onsdag den 27. september kl. 20.00 i klubhuset.
Herunder finder du Indkaldelsen samt Forslag til ændring af vedtægterne.
Vi håber vi ses!?


Indsat: 23-08-2017

FORSVARSGENERALEN FORLÆNGER

De seneste to sæsoner har Louise Mott styret Roskildes forsvar og nu er hun klar til endnu en tørn.
Det er derfor med stor glæde, at vi også i den kommende sæson kan skrive Louise Mott på holdkortet i Roskilde Håndbold. Det bliver 3. sæson i klubben for den 24-årige lærerstuderende.
Læs mere her
 


Indsat: 23-08-2017

BABY- og MULTI-håndbold begynder på lørdag !!

Lørdag d. 26/8 begynder vintersæsonen også for de allermindste fra 1 - 3½ år, samt børn med et udviklingshandicap, dvs. BABY- og MULTIhåndbold begynder.

Så kom endelig til masser af sjov og leg med bold og redskaber.
MULTIhåndbold   kl. 9.30 - 10.25 i Roskilde hal B
BABYhåndbold    kl. 10.30 - 11.30 i Roskilde hal B

I møder bare op til 1 times hygge med bold, hop, kast, skud, leg på redskaber m.m.


Indsat: 07-08-2017

Roskilde Håndbold tilbyder MULTI-håndbold

I Roskilde Håndbold synes vi at legen med bolden er for ALLE!
Vi tilbyder derfor børn og unge mellem 6-16 år som har et handicap,
at de kan deltage i et fællesskab med bolden i centrum.
Læs mere her


Indsat: 07-08-2017

BØRNEHÅNDBOLD 2017/18

Børnehåndbolden i Roskilde Håndbold for de 1 – 8-årige
starter fra mandag den 4/9 2017.
Læs mere her


Indsat: 02-08-2017

Pressemeddelelse fra Roskilde Håndbold:

NY SPÆNDENDE BAGSPILLER TIL ROSKILDE HÅNDBOLD

23-årige Janni Havlykke har valgt at skifte en tilværelse i det jyske ud med Roskilde Håndbold til den kommende sæson. 
Roskilde Håndbold forstærker sig til den nært forestående sæson med bagspiller Janni Havlykke, der senest har optrådt for Bjerringbro FH, men som oprindeligt har fået håndboldopdragelsen i Rødby HK og senere NFH.
Læs mere her


Indsat: 31-07-2017

Pressemeddelelse fra Roskilde Håndbold:

LYNHURTIG HØJREFLØJ FORTSÆTTER I ROSKILDE
Det er med stor glæde og fornøjelse at vi nu kan offentliggøre, at højrefløj Line Werngreen tager endnu en sæson i Roskilde Håndbold.
Læs mere her

 


Indsat: 24-07-2017

Sponsorer på Roskilde Festival

En gruppe af klubbens sponsorer var tirsdag d. 27. juni på ekskursion.
Turen gik først til Roskilde Hallerne, hvor håndboldskolens frivillige og fantastiske deltagere var i fuld gang. Herefter drog gruppen ud på festivalpladsen, hvor de blandt andet besøgte Roskilde Håndbolds madbod Time Out.

   Klik på logoet 
Klik på logoet

 

 

Se opdateret kalender med træningsændringer, kampe osv. ved at klikke her
Træningstider 2018
klik her
Plan for styrke  klik her
Trænere 2017/18 klik her
Roskilde Håndbolds Blå/hvide tråd
Læs om talentarbejdet her

 

Aktuelle kampe for
Roskilde Håndbold
klik på rødt logo herunder

 

  

1. Div. DAMERNES NÆSTE
HJEMMEKAMP:

Sønda
g 4. mar. kl. 15.00
mod TMS, Ringsted
Roskilde Hal B
Se stillingen her

 

2. Div. DAMERNES NÆSTE
HJEMMEKAMP

Søndag 25. feb. kl. 12.00
mod Team Amager
NB! Viby Sj. Idrætscenter
Se stillingen her

 

2. Div. HERRERNES NÆSTE
HJEMMEKAMP:
Søndag 4. mar. kl. 16.45
mod TMS Ringsted 2
Roskilde Hal B
Se stillingen her